Huslejepriser
Huslejepriser for studieåret 2024/25 indflytning september 2024)
2 værelses lejlighed (to personer) – pris pr. uge
12 måneders kontrakt £183 - £196
10 - 11 måneders kontrakt £206 - £218
1 - 9 måneders kontrakt £229 - £241
Studio lejlighed (en person) – pris pr. uge
12 måneders kontrakt £137 - £147
10 - 11 måneders kontrakt £158 - £169
1 - 9 måneders kontrakt £178 - £188
Alle priser er eksklusiv forbrug af el, vand og gas. Ved indflytning betaler du et depositum svarende til 5 ugers husleje samt a conto beløb for el/gas/vand svarende til 6 måneders forbrug. Forbrug afregnes halvårligt.
Som lejer afholder du selv udgiften til internet samt Council Tax. Når du er flyttet ind, kan du som fuldstidsstuderende søge den lokale kommune, Camden Council om dispensation for Council Tax, som almindeligvis bevilliges.
For at du kan indgå en lejekontrakt, skal du efter britisk lovgivning have "Right to rent". Det har man almindeligvis, når man er studerende, hvis man har fået tilkendt student visa eller er visumfritaget pga. et kortere studieophold. Du kan godt ansøge om en bolig selv om, du endnu ikke har opnået Right-to-rent, men lejekontrakten kan først indgås, når du har bevis for, at du kan studere lovligt i UK. Når du indgår lejekontrakten binder du dig for hele lejemålets varighed.
Hvis du får tildelt en bolig skal du være villig til at være frivillig hjælper (ca. 12 timer over 2 dage) til KFUKs julemarked, som foregår den sidste weekend i november. Udover at være en festlig og stemningsfuld begivenhed er basaren en god mulighed for at møde andre danskere i London.